Skip to content

Jyllands Kirker - Den, hvor Heidi blev døbt (Øls) Multi-cache

This cache has been archived.

Chumpsy: Vi lukker og slukker

Tak for alle besøgene [:D]

More
Hidden : 7/12/2011
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Øls Kirke

Historie

I et dokument fra 1518 benævnes kirken Vor Frue Kirke, og har ifølge traditionen hørt under Øls Hovedgård, som er forsvundet uden at efterlade sig spor, men som er nævnt gentagne gange i tiden mellem 1553 og 1731. Den har tilhørt slægterne Skeel, Friis, Kragh og Gyldenstjerne. Flere af disse ejere er formentlig begravet i det gravkammer, der ligger under koret. Kirken består af et romansk skib og kor af granitkvadre på en skråkantsokkel, begge døre er bevaret - den tilmurede norddør har udhuggede hoveder ved sokkelen. Tårn og våbenhus er bygget til omkr. 1540, hvor også vinduerne blev gjort bredere. Loftsbjælkerne, hvoraf enkelte regnes tilbage til kirkens opførelse, blev i 1700-tallet dekoreret med ”marmorbemaling'·. I 1901 var Dr. Mackeprang på jagt efter en runesten, der "efter gamle folks sigende" skulle ligge under gulvet. Han fandt dog ingen, men i stedet et par brunglasserede gulvfliser af tegl fra middelalderen. Den ene opbevares på Nationalmuseet, der oplyser, at man ikke kender andre tilsvarende. Der fandtes endvidere flere murede gravkarme.

Klokkerne

Øls kirke har to klokker. Den gamle klokke er støbt i 1435 af klokkestøber Petrus de Randrusia og forsynet med to pilgrimstegn: Skt. Mauritius og en hellig biskop. Den nye klokke ringede første gang St. Bededag 1991, da kirken blev genåbnet efter restaurering. Den bærer inskriptionen: " Støbt til Øls kirke 1991 af Eijsbouts i Holland," Klokkens "motto" er verslinjerne fra Johs, Johansens salme "Dommer over levende og døde": Alle knæ på jorden skal sig bøje dybt i solopgangen fra det høje.

Alterparti

Til ventre findes Maria, Jesu moder, til hvem Øls kirke er indviet (Vor Frue Kirke.) - og til højre er det Johannes, "den discipel, Jesus elskede." Maria og Johannes ved korsets fod (jf. Johs.ev. 19,26-27) er et yndet motiv. Den "pose", som Johs. Apostel står med, er hans skrivetøj og maske nogle af hans skrifter. Disse fortrinlige, sengotiske træskærerarbejder er 69 cm høje og skal ifølge traditionen være udført af Claus Bergs nordjyske svend. Claus Berg kom til Danmark fra Tyskland omkr. 1500 og nævnes som billedskærer, billedhugger og maler.

Øls Kirke

Alterstager

Kirkens alterstager fra begyndelsen af 1700-tallet (Holberg-tiden) er klenodier ud over det sædvanlige, idet deres skafter er formet som en herre og en dame i tidens modedragter. Stagerne vejer hver 2,6 kg og er 36 cm høje.

Døbefont

Døbefonten blev ved restaureringen flyttet fra sin hidtidige plads på trappen ved korbuen til en mere praktisk og præsentabel plads i skibets nordøstre hjørne. Samtidig fik fonten den nye sokkel i granit af samme art og farve som alterbordets plade. Dåbsfadet er fremstillet i sydtyskland 1575. Motivet er ærkeenglen Gabriels besøg hos jomfru Maria (Luk. 1,26 ff.): "Herren er med dig, du velsignede ... " Hvilket også er den besked, den døbte kan gå ud i livet med. Blandt dekorationerne i fadet er en lang række lam; billedet på menigheden.

Prædikestolen

Tidligere har den været malet og ferniseret. På øverste kant var den tidligere betrukket med fløjl og forsynet med kvaste. Senere blev den "afsyret", men ved seneste restaurering helt adskilt, renset og konserveret samt på udvalgte dele påsat bladguld. Baldakin og trappe blev fornyet.

Gravsten

Ved kirkens sydside ligger et flot, kisteformet gravminde med en skulptur. J.B.Løffler skriver i værket "Danske Gravstene fra Middelalderen" fra 1889 flg. om den: "Indtagende en bestemt Særstilling staar en paa Øls Kirkegaard henliggende Mindesten, der har saa meget større Interesse som den synes at være den eneste i sin Art, vi eje her i Landet. Af en Stenblok har man tildannet et terrasseformet Gravmæle, ovenpaa hvilket en liggende Statue af den Afdøde er udhugget i kraftigt Relief, et Monument altsaa, der i Anordningens Hovedtræk ganske svarer til Middelalderens og Renaissancens Sarkofager og Kenotafier," Indmuret i våbenhusets vestside er bevaret en fint udformet gravsten med et korslam og en siddende løve. Den bærer indskriften THORE eller THORI. Det har ikke været nødvendigt at skrive mere, for alle har vidst, hvem det var. Men hans betydning har været glemt ved reformationen, da våbenhuset blev bygget, og hvor den da kunne gøre fyldest. Vi kan gætte på, at det har været en slags høvdingeskikkelse i sognet. Måske ham, der foretog udflytningen fra Øls by til Tostrup, ejer af Øls Hovedgard, eller grundlæggeren af Thostruphovgard eller en senere ejer.

Cachen

Startkoordinatet er også parkeringskoordinat. Gå op ad trappen til kirken og læg mærke til forskellige ting undervejs.

A = antallet af kvadratiske chaussesten på trappens første repos.

B = Det samlede antal trappetrin.

C = Antallet af lamper langs trappen.

D = Det tal, der er trykt to gange på hver bolt, der holder kirkegårdens flagstang.

Cachen finder du på:

N56° B+2 . A+C+D-30 E009° 5•D+C . 2•A+2•B-62

Cachen er mikro og indeholder kun en log. Der er hverken skriveredskab eller bytteting og der gives ikke FTF-certifikat. Venligst genplacer den samme sted.

Additional Hints (No hints available.)